ENRICO PIERANUNZI & THOMAS FONNESBÆK giver koncert i København!
♪ Velkommen til Sommer i Haveselskabet 2020 ♪
Mielcke & Hurtigkarl præsenterer, som én ud af 30 sommerkoncerter, Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk. Få en ægte intimkoncert-oplevelse i de skønneste omgivelser, midt på Frederiksberg, helt afskærmet fra byens larm.
Onsdag d. 15.7. kl. 19 byder vi Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk velkommen på scenen, og dig velkommen ind i Haveselskabets Have, til en skøn sommerdag i musikkens og madens tegn.
...
read more
ENRICO PIERANUNZI & THOMAS FONNESBÆK giver koncert i København!
♪ Velkommen til Sommer i Haveselskabet 2020 ♪
Mielcke & Hurtigkarl præsenterer, som én ud af 30 sommerkoncerter, Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk. Få en ægte intimkoncert-oplevelse i de skønneste omgivelser, midt på Frederiksberg, helt afskærmet fra byens larm.
Onsdag d. 15.7. kl. 19 byder vi Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk velkommen på scenen, og dig velkommen ind i Haveselskabets Have, til en skøn sommerdag i musikkens og madens tegn.
Vi gør opmærksom på, at Thomas Fonnesbæk denne dag holder to koncerter. Denne, og en kl 15.
__________________________________________________
Italienske Enrico Pieranunzi er et af de største, europæiske jazznavne nogensinde og en af verdens bedste pianister. Han kan her opleves i tæt sammenspil med den fabelagtige, danske
bassist Thomas Fonnesbæk.
Begge musikere er ekvilibrister og i verdensklasse på hver deres instrument. Fonnesbæk har synestesi (= oplever musikken som farver), og Pieranunzi har absolut gehør. Dette resulterer
i et sammenspil, hvor næsten alt er muligt, og musikaliteten har frit spil.
Duoen udgav i 2018 albummet ”Live at Gustavs – Blue Waltz” på Stunt Records. Under aftenens koncert præsenterer Pieranunzi og Fonnesbæk en del af musikken derfra. Pieranunzi har optrådt og indspillet med mange af jazzens helt store navne som f. Eks. Paul Motian, Chet Baker, Joey Baron, Lee Konitz, Marc Johnson, Chris Potter m.fl. Han har udgivet mere end 60 albums i eget navn og medvirket på yderligere 3-400 udgivelser.
Thomas Fonnesbæk er en af Danmarks gennem tiderne bedste bassister, og det siger ikke så lidt! Han har arbejdet med topnavne som Justin Kauflin, Lars Jansson, Sinne Eeg, Christian
Sands, Aaron Parks, Monty Alexander, Lis Sørensen, Søs Fenger, Mona Larsen og mange flere.
__________________________________________________
Når du køber din koncertbillet, er der mulighed for at tilkøbe en 3 retters picnic middag, tilberedt af Mielcke & Hurtigkarl. Maden kan nydes på græsset i Haven, på egne medbragte tæpper, før koncertens start. Glemmer man at tage et tæppe med, vil der også være mulighed for at købe tæpper. Derudover vil det være muligt at forsyne sig med lækre, kolde forfriskninger i baren og lidt let fra grillen.
Vi glæder os til at se dig ♪
__________________________________________________
Vigtig information ang. Covid 19:
Grundet restriktioner i forbindelse med Covid 19 er koncerten en siddekoncert. Det er vigtigt at du under hele koncerten sidder på din tildelte plads, dette gælder også i tilfælde af regn. Hvis dette ikke overholdes, bliver du bedt om at forlade koncerten og haven, uden krav på refundering af din billet.
Vi følger myndighedernes retningslinjer og tager de nødvendige forbehold for at sikre, at afviklingen af koncerten sker på ansvarlig vis for at minimere risikoen for smittespredning af Covid 19. Derfor opfordrer vi også vores gæster til at følge myndighedernes retningslinjer for afstand og håndhygiejne, så vi alle kan nyde en dejlig dag med musik i det fri.
Vi skal gøre opmærksom på, at billetter der bliver købt samlet (på én gang) betragtes som én gruppe, og får tildelt pladser samlet uden afstand hinanden imellem. Man skal kun købe det antal billetter og pladser, man ønsker at sidde samlet med. Ønskes afstand, skal I købe billetter hver for sig.
Husk inden arrangementet at holde dig opdateret på vores Facebook side, Sommer i Haveselskabet, omkring evt. ændringer ifbm. Covid 19.
General info:
Kom i god tid, da koncerten starter til tiden.
Husk at medbringe regnslag i tilfælde af regn. Vi beder vores gæster om ikke at tage paraply med, da det kan skærme for andre gæsters udsyn til scenen.
Man må ikke medbringe egen mad og drikke. Husk at du kan tilkøbe en skøn tre retters picnic middag, tilberedt af Mielcke & Hurtigkarl (dette skal tilvælges når man køber koncertbilletten). Derudover vil der være mulighed for at købe lidt let fra grillen, samt friske forsyninger i baren.
Event organized by Sommer i Haveselskabet
show less